Logo
Contact
Logo
Contact

Anna Lindgren og Michael Abel

14. marts til 30. maj

Anna Lindgren, der er gæstekunstner i galleriet, bruger naturen, især inspireret fra sit hjemland, Sveriges,

storslåede natur, som metafor for den menneskelige søgen på svar i livet.

Skildringer af steder i naturen præsenteres som et fysisk svar på den søgen efter

mening, som udspringer af menneskets til tider svært forståelige handlinger.

Anna Lindgren placerer sit menneske i mærkværdige situationer, hvis

dobbelttydighed bekræftes af både perspektivet og den måde naturen indgår, og

stiller spørgsmål til betragteren. Drøm og fantasi forenes og skaber lige præcis

den stemning, som i sig selv er det bedste bud på hvor vi skal finde forklaringen

på menneskets mysterier; nemlig i os selv som naturobjekt. Anna Lindgrens

mennesker er altid på vej et sted hen i livet, med erfaringer i bagagen,

symboliseret gennem den røde snor og de vækster, som gror omkring.

Anna Lindgren er født 1962 i Ludvika, Sverige og har boet i København siden

1989. Hun debuterede 1995 på KE (Kunstnerenes Efterårsudstilling) i København

og har siden udstillet på mange Gallerier og Museer i og udenfor Danmark.

Michael Abel viser en række fotografiske værker, der kredser om tomme elevværelser og gange i en nedlagt offentlig institution. Motiverne er nøgterne og præcise, men rummer samtidig en stærk poetisk dimension. Fotografierne fastholder steder, der synes at befinde sig i en overgangstilstand – som om de netop er blevet forladt, eller måske har stået tomme i årevis. Tiden opleves som ophævet.

De lange, stille gange, slidte gulve, lysindfald fra vinduer og døre bærer spor af liv uden at afsløre det direkte. Fraværet er næsten fysisk; menneskene er væk, men deres nærvær mærkes stadig. Beskueren efterlades i et åbent rum for fortolkning: Hvem har boet her? Hvilke drømme, håb, glæder og sorger har udfoldet sig mellem væggene? Hvilke fortællinger gemmer sig i stilheden?

Abels fotografier balancerer mellem dokumentation og stemningsbåret fortælling. De undersøger erindringens og stedets betydning og inviterer publikum til at dvæle ved det usagte – ved sporene efter liv, der engang var. Udstillingen bliver dermed ikke blot en registrering af arkitektoniske rum, men en sanselig refleksion over tid, fravær og menneskelig tilstedeværelse.

Han viser derudover et antal mindre billeder i en serie, han kalder Fragment 1 - 9.

Både Anna Lindgren og Michael Abel er medlemmer af Billedkunstnernes forbund (BKF)

Åbningstider:

I uge 16 er galleriet åbent:

torsdag kl. 13-17 o

fredag kl 13-17

I uge 17 er galleriet lukket

I uge 18 er åbent:

fredag kl 13 - 17 o

lørdag kl. 11 - 15

Iøvrigt har galleriet åbent efter aftale og når flaget er sat

nvs artgallery

nvs-artgallery@michaelabel.dk

Smedelundsgade 31B

4300 Holbæk

tlf. 21604009

© Copyright 2021-2026. Michael Abel - fotografi. All rights reserved. All content on this website, including text, art, graphics, photographs, audio and video clips is the property of Michael Abel - fotografisk and protected by International Copyright

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE